Softwarevirksomhed i København søger Erfaren Phoner, der vil videre!
Er du en erfaren phoner eller måske coach for en gruppe af phonere, og vil du gerne videre i din karriere, så er jobbet som phoner hos os muligheden for dig.
Vi søger en erfaren, selvkørende og kundefokuseret phoner, der har lyst til at prøve kræfter i en ung, voksende softwarevirksomhed, som tilbyder mobile softwareløsninger til service-virksomheder.
Din primære opgave vil være at book’e møder til vores fire sælgere, men du skal også indgå i andre kunderelaterede opgaver. På sigt er der mulighed for at udvikle dig til sælger.
Du skal arbejde på vores kontor i Symbion – forskerparken – på Østerbro i København. Blandt vores kunder finder du flere af Danmarks største virksomheder indenfor bla. forsyningssektoren og byggeriet.
Jobbet
Med reference til vores direktør bliver din primære opgave at book’e kundemøder til vores sælgere og kvalificere leads.
Herudover forventer vi, at du også vil kunne indgå i andre kunderelaterede opgaver som:
- Opfølgning
- Research og lead-generering
- Uddannelse og implementering hos kunderne
Faglige kvalifikationer
Vi søger en phoner, som har erfaring med telefonsalg, booking af salgsmøder og lead-generering.
Det er en fordel – men ikke et krav – at du har kendskab til servicebranchen, fx indenfor forsyningssektoren, byggeriet eller industriel service.
Generelt IT-kendskab herunder kendskab til MS Office-pakken forudsættes.
Personlige kvalifikationer
Du forstår vigtigheden af en god dialog med kunderne og har interesse i at forstå det produkt, som du skal sælge, så du kan tale med kunderne i øjenhøjde.
Herudover er du:
- Selvkørende og vedholdende
- Målrettet og har gå-på-mod
- Positiv og har sans for humor
Ansøgningsfrist er den 1. februar 2010. Der holdes samtaler løbende.
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål kontakt direktør Per Pedersen, tlf. +45 24 26 97 63.
Send din ansøgning og CV til job@wpamobile.com.
Tiltrædelse
Snarest muligt.